Grillet aubergine med tomat creme, krydrede brødkrummer og bredbladet persille

Den her salat med grillede aubergine med tomatcreme, krydrede brødkrummer og bredbladet persille er en enkel og smagfuld salat, hvor røgede, bløde grøntsager møder cremet fylde og sprød topping. En oplagt opskrift, når du vil lave grønt på grillen med masser af dybde – perfekt som tilbehør eller som en let vegetarisk servering.

Auberginerne skæres i tykke skiver og grilles, til de bliver møre og får tydelige grillmærker. Under grillningen udvikler de en blød, næsten cremet konsistens og en let røget smag, som giver en god base for resten af retten.

Tomatcremen blendes af soltørrede tomater, tomatpuré, miso, honning og kidneybønner. Den får en fyldig og rund smag med masser af umami, hvor de soltørrede tomater bidrager med koncentreret sødme, og misoen giver dybde. Kidneybønnerne er med til at give cremen en blød og let cremet konsistens uden at gøre den tung, og så tilfører de salaten lidt protein.

De sprøde brødkrummer steges gyldne i olivenolie med salt og peber og tilfører en vigtigt knas til retten. Sammen med den friske, bredbladede persille giver de et grønt og let modspil til den fyldige tomatcreme og de bløde auberginer.

Når det hele samles, får du en ret med god balance mellem blødt, sprødt, syrligt og umamirigt. En oplagt opskrift, hvis du leder efter grillet aubergine, vegetarisk grilltilbehør eller en ret med aubergine og tomat – enkel, fyldig og fuld af smag.

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt at se opskriften blive lavet i en video.

Arbejdstid: 15 min.
Grilltid: 10-15 min.
I alt: 25-30 min.

Nok til 4 pers. som side 

HVAD SKAL DU BRUGE:

AUBERGINER

  • 2 auberginer

  • Salt og peber

  • Olivenolie

TOMATCREME

  • 100 g soltørrede tomater

  • 40 g tomatpure

  • 20 g lys miso

  • 1 tsk honning

  • 4 spsk havredrik

  • 125 g kidneybønner

TOPPING

  • 3 spsk brødkrummer/pankorasp

  • Salt og peber

  • 3 spsk olivenolie

  • En god håndfuld blade fra bredbladet persille

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Forvarm din grill.

  2. Skær auberginen i skiver af 1 cm. tykkelse og vend dem med godt med olivenolie, salt og peber.

  3. Kom dem på grillen og grill dem på begge sider til de er møre og har flotte grillmærker.

  4. Stavblend/blend ingredienserne til tomatcremen sammen og smag den til.

  5. Steg brødkrummerne/pankoraspen i salt, peber og olivenolie et par minutter til de bliver sprøde.

  6. Smør tomatcremen ud i bunden af dit fad, anret aubergineskiverne ovenpå og top med de sprøde brødkrummer og den bredbladet persille.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

GLUTENFRI Brug glutenfrit brød/rasp og miso for en glutenfri version.

LAKTOSEFRI Salaten er naturlig laktosefri.

Næste
Næste

Krydret halloumisalat med tahindressing og fladbrød