Salat med kirsebær, hvide bønner, vesterhavsost, rucola og basilikum

Den her salat med kirsebær, hvide bønner, vesterhavsost, rucola og basilikum er et skønt bevis på, hvor få ingredienser der skal til for at skabe en salat med masser af smag. De søde, saftige kirsebær giver en frisk kontrast til de cremede hvide bønner, mens den lagrede vesterhavsost tilfører en fyldig, let salt og nøddeagtig smag, der binder hele salaten sammen.

Den pebrede rucola og den friske basilikum giver salaten et grønt og aromatisk løft, mens citronskal, æbleeddike og en god olivenolie tilfører syre og friskhed, som får alle smagene til at spille sammen. Resultatet er en let, farverig og sommerlig salat, der både føles frisk og mættende.

Salaten er klar på kun 10 minutter, hvis du bruger forkogte bønner eller bønner fra dåse, og den passer perfekt som tilbehør eller som en frokostsalat med godt brød på siden. De hvide bønner gør samtidig salaten mere fyldig, så den også sagtens kan serveres som en let frokost eller vegetarisk ret med lidt godt brød ved siden af.

Leder du efter en nem salat med kirsebær, en salat med hvide bønner, en sommersalat med vesterhavsost eller en frisk salat med rucola og basilikum, er denne opskrift et oplagt valg.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: Evt. iblødsætning
Tilberedningstid: 10 min.
I alt: 10 min. + evt. iblødsætning

Nok til 4 pers. som side 

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 400 g kogte / 2 dåser hvide bønner

  • 200 g kirsebær

  • 4-5 skiver bredrevet vesterhavsost

  • 75 g rucola

  • Skal af ½ citron

  • En håndfuld blade basilikum

  • 2-3 spsk olivenolie

  • 1-1,5 spsk æbleeddike

  • Salt og peber

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Bruger du tørrede bønner som skal koges, så husk at sæt dem i blød aftenen inden. Læs anvisingen på pakken.

  2. Ellers dræn bønnerne fra dåse, skyl dem og lad dem afdryppe i en si.

  3. Halver kirsebærerne og fjern stenene. Riv vesterhavsosten og bræk skiverne i mindre mundrette stykker.

  4. Bland alle ingredienserne sammen i en skål, smag salaten til og anret på et serveringsfad.

Forrige
Forrige

Salat med abrikoser, butterbeans, ristede mandler og vanilje

Næste
Næste

Salat med pærer, grillet aubergine, grønne bønner, nektariner og burrata