Cremede peanut nudler med sprøde majs, forårsløg og sesamfrø
Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Bonduelle
De her cremede peanut nudler med sprøde majs, forårsløg og sesamfrø er en hurtig og smagfuld hverdagsret, hvor cremethed, sprødhed og syre mødes i en balanceret helhed. En oplagt opskrift, når du vil lave nudler med masser af smag på kort tid – og hvor få ingredienser skaber en fyldig og virkelig tilfredsstillende ret.
De ovnbagte majs spiller en central rolle. Når de bages med soya og olivenolie, bliver de let karamelliserede og får en sprød overflade med en koncentreret, sødlig smag. Her kommer kvaliteten af majsene fra Bonduelle virkelig til sin ret – de er naturligt søde, saftige og ensartede i konsistensen, hvilket gør dem ideelle til at få den perfekte balance mellem sprødhed og bid i ovnen.
Peanut-saucen røres sammen af peanutbutter, lime, soya, chiliflager og en smule brun farin. Den får en cremet og fyldig konsistens med en god balance mellem fedme, syre, sødme og varme. Når den vendes med de varme nudler, binder den sig til dem og giver en glat, mættende sauce, der omslutter hver bid.
Toppingen med grofthakkede peanuts, friske forårsløg og sorte sesamfrø tilfører både knas og friskhed. Det giver kontrast til den bløde sauce og løfter retten med små, aromatiske detaljer.
Resultatet er en nem og smagfuld nudelret med både cremethed og sprødhed, som fungerer perfekt til både hverdag og hurtige middage. En oplagt opskrift, hvis du leder efter peanut nudler, nudler med sprøde majs eller en vegetarisk nudelret med masser af smag – cremet, frisk og fuld af tekstur.
Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.
Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt at se opskriften blive lavet i en video.
Arbejdstid: 15 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt: 25 min.
Nok til 4 pers.
HVAD SKAL DU BRUGE:
MAJS
3 dåser Bonduelle majs á 150 g
2 spsk soya
2 spsk sesamolie
PEANUTSAUCE
4 spsk peanutbutter
2 tsk chiliflager
2 tsk brun farin
Saft af 2 lime
2 spsk soya
4 spsk vand
TOPPING
80 g salte peanuts
4 forårsløg
1 spsk sorte sesamfrø
ANDET
250 g ægnudler
HVORDAN LAVER DU DEM:
Forvarm din ovn ved 220 grader varmluft.
Dræn majsene for væske og vend dem med sesamolie og soya på en bageplade. Bag dem i 20 min.
Rør ingredienserne til peanutsaucen sammen og juster konsistens med vand. Den må ikke blive for flydende.
Hak peanuts groft og forårsløg fint. Sæt også nudlerne til at koge efter anvisningen på pakken.
Dræn nudlerne for vand når de er færdige og vend dem i peanutsaucen.
Server nudlerne toppet med de sprøde majs, hakkede peanuts, forårsløg og sorte sesamfrø.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
GLUTENFRI Brug sobanudler eller risnudler og en glutenfri soya for en glutenfri ret.
LAKTOSEFRI Retten er naturlig laktosefri, men tjek for en sikkerhedsskyld de nudler du bruger.